Nemme chokoladetrøfler med mandler
Denne portion giver omkring 20 små kugler:
- 1 dl mandler
- 1 dl hampefrø
- 1 spsk. honning (Eller hvad du ønsker at søde med)
- 1 tsk. vaniljepulver (Jeg brugte Urtekrams)
- 3 spsk. kokosolie
- 2 spsk. fedtreduceret kakaopulver (Jeg brugte Urtekrams)
- Et nip salt
- Rålakridspulver til at trille kuglerne i (Kakaopulver kan også sagtens bruges)
Sådan gør du
- Blend mandler og hampefrø i små 5-10 min. Det nemmeste vil være at gøre det i en minihakker/foodprocessor, men min er brændt sammen, så jeg brugte blenderen.
- Kom kokosolie, honning, vaniljepulver, salt og kakaopulver i.
- Jeg samlede massen med hænderne og trillede kuglerne i lakridspulver.
- Lad dem stå på køl en lille halv time.
Nyd dem med god samvittighed. De giver masser at energi pga. det høje indhold af super sunde fedtstoffer og giver derfor et stabilt blodsukker, så du mindsker trangen til søde sager.
Velbekomme!
Kærligst Tina