Er din fascia lidt stram? Sådan påvirker det din hudkvalitet.

Er din fascia lidt stram? Sådan påvirker det din hudkvalitet.

Af: Tanja Eskildsen, Stifter & Uddannelsesleder af Holistisk Hud

Er din fascia lidt stram? Sådan påvirker det din hudkvalitet.
Du har garanteret hørt om både bindevæv og fascia, men hvad er de helt præcist? Og hvorfor er de
vigtige at kende til, hvis vi vil have en sund hud? Det kommer vi igennem i dagens indlæg.
Bindevæv er en af kroppens fire primære vævstyper, og det fungerer som vores bløde skelet, der
giver kroppen form og struktur og binder alting sammen. Fascia er den del af bindevævet, der
danner et spindelsvævstyndt, sammenhængende net rundt om og igennem kroppens muskler,
organer, nerver, blodkar og hud. Vi kan bl.a. kan se fascia som hudens vandslange. Fascia
indeholder en ekstracellulær matrix, en flydende gel af blandt andet kollagen, elastin og
elektrolytter, som omgiver cellerne og rummer den interstitielle væske, hudens indre hav (1). Den
interstitielle væske transporterer næring til cellerne og fører affaldsstoffer videre til lymfesystemet
(2). En essentiel funktion for en sund og ren hud.


Hvad sker der, når fascia bliver stram?
Når fascia mister sin smidighed, bliver vævet stift, og væskeflowet dæmpes. Det kan ses og mærkes
på flere måder: Huden bliver mere mat, dehydreret og mindre elastisk, og hudfornyelsen går
langsommere. Linjer, rynker og acnear bliver tydligere i takt med huden bliver dehydreret (3, 4). På
kroppen kan vi se stramt fascia som cellulite, hvor “fortætninger” i fascia danner genstridige
lommer af fedtvæv, som ligefrem kan nægte at reagere på hverken kost eller motion. (5, 6)


Hvordan bliver fascia stram?
Da fascia er et sammenhængende system, der gennemløber os fra top til tå, reagerer det også på alt
det, vi udsætter os selv for. Fx. indeholder fasciaens fibroblaster receptorer for kortisol, så selv
vores stressniveau påvirker altså vores hud.
Langvarig spænding i musklerne, for lidt eller ensidig bevægelse som fx stillesiddende arbejde,
inflammation og skader (7) kan over tid gøre fascia mindre smidig. Det samme sker naturligt med
alderen. Her spiller også glycation en rolle, hvor sukker kan binde sig til kollagen og gøre det mere
stift (8).
Botox, filler og kemiske peelings kan i min optik også dæmpe væskeflowet på hver deres måde, så
der opstår stagnation. Dertil kommer for lidt bevægelse og for lidt vand og mineraler, som alle er
vigtige for ordentlig væskeflow gennem fascia.


Sådan får du fascia løsnet og smidig
Svaret er bevægelse, vand og mineraler. Når vi bevæger huden og vævet nedenunder på forskellige
måder, booster vi væskeflowet og holder hudens indre hav i gang. Bindevævsmassage og gua sha
massage er effektive teknikker til at øge gennemstrømningen af væske. En ugentlig selvmassage går
langt dybere, når det kommer til hudfornyelse, end hvad vi kan håbe at finde i en creme, så grib din
gua sha eller brug dine fingerspidser til at massere og strække huden blidt.
Manuel bevægelse af vævet med massage er ekstra vigtig, hvis du er stresset, har hudproblemer,
dybe rynker eller ar, eller hvis du får eller har fået botox eller filler.
For at væskeflowet kan fungere, skal der selvfølgelig også være væske og elektrolytter til stede. I
huden foregår der hele tiden en udveksling af væske mellem blodbanen, cellerne og den
ekstracellulære matrix i bindevævet. Mineraler som natrium, kalium og magnesium er med til at
regulere den osmotiske balance, som styrer vandets bevægelse mellem cellerne og det omgivende
væv.
Den bedste mineralholdige væske er den du spiser via grøntsager, supper, frugt og bær. For et ekstra
boost, så gør det til en god hudvane at drikke et par store glas vand med et nip havsalt og en kop
brændenældete om dagen, og spis endelig bone broth supper kogt med masser af urter og tang et par
gange om ugen.

[COLL]functional-future[/COLL]

Hvis du kun skal tage 2 tips med fra denne blog, så lad det være en ugentlig gua sha massage og en
kop brændenælde te. Det er virkelig svært at være stresset mens man laver massage og nyder en
varm kop te, så dit nervesystem vil kvittere med at sende skuldrene ned på plads og åndedrættet helt
ned i maven.

Kærligst 
Tanja Eskildsen 
Stifter & Uddannelsesleder af Holistisk Hud


1) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/42263298/ 
2) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/joa.14212?
3) https://journals.physiology.org/doi/full/10.1152/japplphysiol.00565.2017
4) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1155/dth/1205463?
5) https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7515470/?
6) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35569133/
7) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30072398/
8) https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21244749/